onsdag den 19. december 2007
Update!
Men dagen idag var jo oprindeligt der hvor søren og jeg skulle skilles. Det kan jeg så med glæde meddele at vi alligevel ikke skal!
For jeg tager sammen med Søren tilbage til Danmark. Vi lander i kastrup lufthavn kl. 9:20 d. 20 december.
Der er en del grunde til at jeg vælger at tage hjem nú istedet for d. 15 januar. Jeg mistede jo mit visa kort i Chiang Mai for en mdr siden, så at få penge ud fra den danske konto bliver ret besværligt efter søren tager hjem. Men vigtigst af alt, så er jeg overhovedet ikke "nede" over at skulle hjem til Danmark nu. Vi har oplevet så mange ting hernede og prøvet så meget, så jeg føler slet ikke, at det er trist at skulle hjem nu! Det jeg mangler af Thailand kan jeg glæde mig til at opleve næste gang jeg kommer hertil. Også savner jeg også jer alle sammen derhjemme, så at komme hjem til jul og nytår er jo heller ikke en dårlig ting! :) I hvert fald føler jeg at det er den rigtige beslutning, så det er en god nyhed jeg kan give, at jeg kommer hjem lidt tidligere! :)
Idag er vores sidste dag i bangkok, så vi vil skynde os videre og få ordnet de sidste indkøb.
Vi ses snart !
Knus tanker og kram fra Viktor og Søren.
PS. Vores galleri har været en "pain in the ***" .. det kommer nok først op at køre når vi kommer hjem til Danmark. sorry
mandag den 10. december 2007
Bangkok og Cambodia
Den 3. december tog vi hen til et indkøbscenter der bliver kaldt Siam Center. På vejen derover så vi en flok ca. 100 mennesker, der alle havde kasketter med blade på. Vi fik hevet en af dem tilside og fik taget et billede. Ved første øjekast lignede det en demonstration for at stoppe global opvarmning, men det viste sig i virkeligheden bare at være et reklamefremstød fra et teleselvskab kaldet i-mobile. I Siam Center fik vi købt lidt ind og fik noteret os noget tøj som vi gerne ville købe lige inden vi tager hjem. Viktor fik mig overtalt til at tage på sushibar. Jeg vil lade Viktor beskrive den oplevelse:
Tak skal du have =) Efter Bangkok ville vi til Cambodia. Vi ville nemlig meget gerne dertil for at se Angkor Wat, som er et kæmpe stort tempelkompleks. Det er så flot at det kaldes verdens 8. vidunder! Vi planlagde at rejse tog til grænsen, tage en taxa i 3 timer til byen Siem Reap, der ligger lige ved siden af Angkor Wat. Angkor Wat er det eneste som er værd at se i Cambodia, så efter 3 dage i Cambodia ville vi flyve til Laos, der er et spændende land som alle omtaler meget positivt. Vores flybilletter skulle hentes om eftermiddagen den 3. december, men vi nåede ikke at komme tilbage fra indkøbs- og biograftur, inden Jysk’s service kontor havde lukket. Derfor blev vi nød til at blive i Bangkok en dag ekstra.
Den 4. december: Den oprindelig plan var at tage morgentoget kl 5.30 fra Bangkok til grænsen til Cambodia, og derefter køre med taxa resten af vejen. Men det blev vi nød til at droppe, da vi jo blev nød til at vente på at Jysk’s service kontor åbnede. I stedet ville vi tage det næste tog til grænsen kl 17.30. Vi brugte dagen på at slappe lidt af på vores guesthouse og vente på at det blev tid til at tage afsted. Da det blev tid til at tage afsted opdagede vi pludselig, at toget i virkeligheden gik kl. 13.30. Vores nødløsning blev at tage bussen i stedet, men vi havde travlt, hvis vi skulle nå det. Vi kastede os ud i en taxa og bad om at blive kørt til Western Bus station. Men da vi kommer frem viser det sig, at det er den forkerte busstaion! En af Jysk’s service guider havde desværre givet os forkert information. Så vi kastede os påny ind i en taxa og skyndte os til Northern Bus station. Vi løb rundt i busterminalen for at finde det rigtige sted at købe billet. Vi fandt stedet og skyndte os ud til bussen. Klokken var nu 17.20 og bussen var programsat til at køre kl 17.15. Bussen holdt der heldigvis stadig. Der blev vi glade for thailændernes manglende evne til at overholde tidsplaner! Vi ankom til grænsen om aftenen efter grænseposten var lukket. Så vi var tvunget til at tage en overnatning på et guesthouse nær grænsen.Den 5.december tog vi over grænsen til Cambodia. Da vi var kommet over grænsen så vi en lang række af transportable boder der tilsynladende var på vej ind i Thailand. Vi fandt en taxa og startede vores 3 timer lange køretur til Siem Reap. Vejen der går fra grænsen til Siem Reap er meget dårlig og ujævn. Rygtet siger, at flyselvskaber betaler transportministeren for ikke at forbedre vejen, så der er flere som tager med fly til Siem Reap. Om rygtet er sandt ved vi ikke, men vi mødte nogle som havde rejst rundt i Cambodia,
og de fortalte at de andre veje i Cambodia er i langt bedre stand. Vores køretur var ikke komfortabel, men det var utrolig spændende at sidde og kigge på kulturen i landet. Da vi holdt ind til siden for at få benzin på, blev vi tilbudt at spise ristede græshopper. De nyder tilsynladende at spise dem som snacks. Viktor kunne godt leve uden. Men tro det eller lade være – jeg spiste faktisk en! Det smagte ret salt, ikke nogen særlig interessant smagsoplevelse.
Lige så snart vi var ankommet til Siem Reap tog vi en tuk tuk (trehjluet taxa) ud til Angkor Wat. Vi fandt ud af at det absolut ikke er uden grund at det bliver kaldt for verdens 8. vidunder! Templerne var meget flotte og imponerende. Først så vi templet Ta Prom. Templet er med bl.a. med i filmen "Tomb Raider" med Angelina Jolie. Lianer og trærødder snor sig gennem templet labyrintagtige gange og omfavner mure og altre som et spindelvæv. Derefter tog vi hen til The Bayon. Det har 54 kvadratiske tårne, og på hver sidde af hvert tårn er der et ansigt (se billede). The Bayon tog pusten væk fra en. Det var mystisk, flot og spændende. Derefter tog vi hen til templet som Angkor Wat, som også har givet navn til hele området. Dette tempel var lige så smukt som The Bayon. Gad hvide hvilke mystiske cermonier der har fundet sted her. Da solen skulle til at gå ned blev det pludseligt meget overskyet, så vi fik ikke mulighed for at se solnedgangen.
Næste dag (den 6. december) fik vi tilgengæld muligheder for at se solopgangen over templet Angkor Wat. Det var helt fantastisk at se de røde farver langsomt komme frem bag Angkor Wat og gøre himlen rødere og rødere, for til sidst at lade Ankor Wat stå i et ildrødt skær. Efter denne meget intense oplevelse tog vi ud og så et mindre kendt tempel, som vi havde helt for os selv, fordi det var saa tidligt.
Da det var så tidligt havde vi templet helt for os selv, og det var sjovt at kravle op ad de meget stejle trapper og kigge på templ
et helt for sig selv. Vi var stået op allerede kl. 4 for at se solopgangen. Efter en hurtig morgenmad tog vi ud til lufthavnen for at komme til Laos.
tirsdag den 4. december 2007
Oplevelser på Koh Tao
( På billedet fra venstre: )
Viktor og Søren
Richard fra England
Vi havde snakket en del med vores flinke dykker instruktør Jonas. Og det skulle vise sig at manden havde startet en DANSK(!!) restaurant på Koh Tao, med danske hakkebøffer, frikadeller og brændende kærlighed.. Med det samme fik vi selvfølgelig julelys i øjne og dagen efter vores bestået eksamen tog vi til den anden side af øen for at prøve lykken!
Søren bestilte ( selvfølgelig.... ) hakkedrenge, og jeg var med på en brændende kærlighed og så delte vi en omgang kartofler med brun sovs og frikadeller.. Vi sluttede af med en dessert bestående af brownies med is og vi bestilte samtidigt vores anden milk shake ( søren mango, viktor banan)
Havde vi spist bare en bid mere, var vores maver ( som vi har vendet til at acceptere nudler i en mdr. ) simpelthen nægtet vores kroppe at gå et eneste skridt!
Så Jonas satte en film på som vi så lidt af, og efter vi følgte os nogenlunde trygge, kom vores taxa som vi havde bestilt inden vi tog ud til "Cozy Restaurant". Sikke en aften.
Den 1 dec. besluttede vi os for at leje en Kajak hver og opdage Koh Tao på egen hånd. Det skulle også vise sig at være en rigtig god ide. For vi havde en super fed tur, hvor vi både så krabber, snorklede og kom ud på Nangyuan som er en ø, eller faktisk 3 små øer lidt væk fra Koh Tao.. Her fandt vi de vildeste bounty strande vi nogensinde har set.. virkelig smukt.. og klart turen værd. Desværre turde vi ikke at tage kamara med (hvilket nok var en meget god idé) - så vi har besluttet os for en dag i fremtiden at tage tilbage dertil! :) for det var godt nok flot..
D. 2 dec skulle vi tilbage i Bangkok. Vi rejste dog om dagen. Hvilket gør, at man føler at man "spilder" dagen en smule på bare at sidde i en bus. Men vi ankom til bkk et par timer tidligere, end vi havde regnet med. Og hvad vi fik tiden til at gå med kan i læse i næste indlæg! :)
Dog kommer der lige lidt info: Vi er pt. i Cambodia! Vi har brugt dagen på at se angkor wat, men det kommer der meget mere info og billeder om senere(jah, vi er lidt bagud med de her blog indlæg.. sorry! :) ..
I morgen kl 4.45 tager vi ud til Angkor wat igen for at se sol opgangen.. også rejser vi til Laos kl 10.00 i fly. Så vi lander i Laos ca. kl 13:00 d. 6 dec
Galleriet er oppe at køre igen. Computeren vi bruger lige nu, nægter selvfølgelig bare at upload vores billeder til galleriet. Men vi satser snart på at finde en computer som er samarbejdsvillig!
Det var alt for nu.. Vi håber at alt ting går godt der hjemme og at i nyder julehyggen, for vi savner den nemlig! :)
Knus, kram og masser af tanker fra The danes on tour
mandag den 26. november 2007
Koh Tao
Planen var godt nok at vi skulle til Cambodia, efter at vi var færdige på Koh Phangan. Men det blev ændret i sidste øjeblik og nu har vi besluttet os for at tage et PADI dykker certifikat, her på Koh Tao i løbet af de næste 4 dage.
Knus og kram fra os.
søndag den 18. november 2007
Uden penge for en periode
Noget umiddelbart udramatisk og uskyldigt endte med en rystende oplevelse. Nu skal du bare høre. Da vi sad på en fortovsrestaurant kom en fattig mand og hans kone hen til os for at sælge honning. Vi afslog, men manden blev ved med at forsøge at sælge honningen. Han satte sig på hook ved siden af os og prøvede igen at sælge honning. Endelig opgav han og gik væk. To minutter efter han var gået skulle vi betale og så opdagede Viktor det: Det var en lusket lommetyv vi havde mødt! Tyven fik et visakort og 2000 bath ( = 320 kr) ud af det. Chokerede fik vi ringet til PBS og lukket kortet.
Næste dag tog vi ud til Tourist Politiet. Men det skulle snart vise sig at være sværre at finde stationen end havde regnet med, for den lå slet ikke der hvor både Lonely Planet (udgivet august 2007) og Politikens Guidebog sagde, at den skulle ligge. Heldigvis hjalp en utrolig venlig og hjælpsom thailandsk dame os og kørte os derud, og hun blev endda noget tid på stationen indtil hun havde sikret sig at vi fik god behandling af politiet. Vi var ellers ikke ret glade for det thailandske folk efter oplevelsen, men hun fik genoprettet vores syn på thaierne.
Da Viktor havde fået stjålet sit visakort, var det jo godt at vi kunne hæve penge fra mit (Sørens) visakort. Troede vi! For det var der nemlig også problemer med, så vi kunne ikke hæve penge på det! Vi var nu i en meget uheldig situation: Vi stod i Thailand med 2000 bath (ca 320 kr) og UDEN mulighed for at hæve penge.
Selvom Sørens VISA kort blev ved med at nægte at give nogle penge fra sig, var vi hele tiden positive. Vi havde nemlig kun 1 overnatning mere tilbage i Chiang Mai og flybilletten tilbage til Bangkok samt busbillet og båd videre til Koh Phangan allerede var bestilt og betalt. Vi glædede os mere end nogensinde, til at komme ned til Syd-Thailand og stresse lidt af.
Vi havde 5 timer fra vi landede i Bangkok til vi skulle tage bussen syd på. Da vi ankom til Bangkok tog vi straks over på Jysk Rejse Bureaus hotel (Samme sted vi overnattede i Bangkok i starten af rejsen). Vores plan var at de kunne låne os nogle penge, så vi havde noget at leve af. Kortet skulle gerne virke igen den efterfølgende dag, men vi ville gerne låne penge nok til evt. at vi kunne komme tilbage Bangkok hvis kortet viste sig ikke at virke. Men Jysk Rejsebureau var ikke særlig villige til at låne os penge, for de havde lige tabt 10.000 bath (1600kr) udlåne penge uden at få pengene tilbage igen. Her skulle det vise sig at det er godt at have venner nede i thailand. For da vi var i Umphang for at trekke fulgtes vi med Gitte som arbejdede på det samme bureau. Vi var blevet gode venner med hende og hun lånte os velvilligt 4000 bath (640kr). Hun skulle ned på samme ø som os og kunne derfor bare få pengene når vi mødtes på øen Koh Phangan.
Heldigvis virkede kortet næste dag efter at min mor og far havde været nede hos banken og fixe problemet. Vi havde nu endelig penge og var klar til at nyde livet på Koh Phangan. Det er en fantastisk ø med frodig jungle og klipper samt flotte sandstrande ud mod havet.
Første nat overnattede vi på et ressort for 600 bath (ca. 100 kr). Var et ganske normalt ressort som ikke var noget særligt men udemærket til pengene. Næste dag faldt vi over et lækkert ressort med flot poolområde, hvor der oven i købet var boblebad. Her kostede et værelse mærkelig nok kun 500 bath, så vi der har vi boet lige siden.
Dagene er gået med at slappe af og nyde livet. Vi har dog også været med et par udflugter. Den første tur var en fisketur på en båd. Om aftenen grillede vi fangsten og nød at spise frisk fisk som vi selv lige havde fanget. Den anden tur var en bådtur til den anden side af øen. Første stop var øens bedste snorklingssted med flotte koraller og farverige fisk. Derefter sejlede vi indtil land og tog ud til et så et mindre vandfald. Herefter gik vi hen til en smuk sandstrand der mest af alt lignede paradis. Så var tid til at sejle hjem af igen og vi så en solnedgang fra båden.
Koh Phangan er nok mest kendt for deres Fullmoon party. Der var vi igår og det er en utrolig oplevelse! 10.000 mennesker der fester hele natten og morgenen på en sandstrand.
Det er blevet til et langt indlæg denne her gang, men det er jo også lang tid siden vi har opdateret siden.
Knus og tanker fra Søren og Viktor
PS Der er pt problemer med galleriet.
torsdag den 15. november 2007
Chaing Mai
tirsdag den 13. november 2007
Ankommet til Chiang Mai

Som i kan se på kortet, kørte vi(Viktor, Søren og Gitte, en guide fra Jysk-rejseselvskab) fra Bangkok d. 8 november om aften. Tidligt om morgen næste dag ankom vi til Mr. Lar´s hus i Mae Sot. Efter noget god morgenmad kørte vi til Umphang i en alt for proppet minibus i 4 timer. Da der var flest mennesker i, var vi omkring 15 mennesker - nogle sad endda på