onsdag den 19. december 2007

Update!

Vi er kede af vi ikke har faaet updateret bloggen omkring vores fantastiske tur til Laos! Det skal nok komme! :)

Men dagen idag var jo oprindeligt der hvor søren og jeg skulle skilles. Det kan jeg så med glæde meddele at vi alligevel ikke skal!

For jeg tager sammen med Søren tilbage til Danmark. Vi lander i kastrup lufthavn kl. 9:20 d. 20 december.

Der er en del grunde til at jeg vælger at tage hjem nú istedet for d. 15 januar. Jeg mistede jo mit visa kort i Chiang Mai for en mdr siden, så at få penge ud fra den danske konto bliver ret besværligt efter søren tager hjem. Men vigtigst af alt, så er jeg overhovedet ikke "nede" over at skulle hjem til Danmark nu. Vi har oplevet så mange ting hernede og prøvet så meget, så jeg føler slet ikke, at det er trist at skulle hjem nu! Det jeg mangler af Thailand kan jeg glæde mig til at opleve næste gang jeg kommer hertil. Også savner jeg også jer alle sammen derhjemme, så at komme hjem til jul og nytår er jo heller ikke en dårlig ting! :) I hvert fald føler jeg at det er den rigtige beslutning, så det er en god nyhed jeg kan give, at jeg kommer hjem lidt tidligere! :)

Idag er vores sidste dag i bangkok, så vi vil skynde os videre og få ordnet de sidste indkøb.

Vi ses snart !

Knus tanker og kram fra Viktor og Søren.

PS. Vores galleri har været en "pain in the ***" .. det kommer nok først op at køre når vi kommer hjem til Danmark. sorry

mandag den 10. december 2007

Bangkok og Cambodia

Den 2. december ankom vi om aftenen kl 20 til Bangkok. Vi tog igen hen til Jysk Rejsebureaus Guesthouse, som er blevet vores faste soveplads, når vi er i Bangkok. Senere på aftenen tog vi op i Sky Tower, der er har verdens højeste udebar. Sikke en fantastisk udsigt udover byen! Bangkok, som ellers er en temmelig grim by, er utrolig flot om aftenen når man ser byen ovenfra. Om natten sov vi for første gang på turen i et såkaldt dorm room. Her er der 12 sovepladser i ét værelse. På vores værelse var der 5 personer udover os. Dorm rooms er mere udbredte i Vesten, hvor det er alt for dyrt for backpackere at have eget værelse. Men vi tænkte at det ville være spændende at se hvordan det er at sove i et dorm room, så havde vi da også lige prøvet det. Stemningen er rigtig venlig og man hyggesnakker med dem man sover sammen med. Dog var Jysk gået igang med at udskifte deres madresser, hvilket betød der var mangel på dem og at der selvfølgelig ikke var nogen madres på vores seng! Så vi gik på jagt og fandt heldigvis 2. Jysk skulle dog have fået udskiftet alle madrasserne nu. De var forresten stenhårde, så vi fik ikke sovet specielt meget.

Den 3. december tog vi hen til et indkøbscenter der bliver kaldt Siam Center. På vejen derover så vi en flok ca. 100 mennesker, der alle havde kasketter med blade på. Vi fik hevet en af dem tilside og fik taget et billede. Ved første øjekast lignede det en demonstration for at stoppe global opvarmning, men det viste sig i virkeligheden bare at være et reklamefremstød fra et teleselvskab kaldet i-mobile. I Siam Center fik vi købt lidt ind og fik noteret os noget tøj som vi gerne ville købe lige inden vi tager hjem. Viktor fik mig overtalt til at tage på sushibar. Jeg vil lade Viktor beskrive den oplevelse:

Ja! jeg fik nemlig overtalt søren til at prøve en sushi bar for første, og måske sidste gang i hans liv! Det skulle nemlig vise sig, at det i bogstaveligste forstand, kom til at blive en rigtig stor mundfuld.. Da søren af visse årsager ikke ved noget om sushi, var det mig der stod for bestillingen. og da søren jo skulle indtroduceres til den tradionelle japanske ret på en ordenlig måde, skulle der i hvert fald ikke spares på noget! Så 10 minutter senere kom der en bakke med flere fisk end hvad vi så på hele vores dykker tur. Konklusionen er altså derfor, at Viktor synes sushi smager godt mens Søren er mere tilbageholden! 60- stykker er bare for meget!! Dét var den aften hvor vores ellers fantastike rekord med ikke at levne noget mad på hele turen fik sin ende. Lidt sushi er godt, meget sushi er ikke godt! :) Men for lige at gøre vores aften færdig så tog vi bagefter over i tvillinge centret der hedder Siam Paragon for at prøve at gå i biografen i Bangkok. Her fandt vi ud af at de havde en kæmpe stor IMAX 3D biograf( lige som i Planetariet, bare større) så det skulle vi da prøve. Vild fed oplevelse, uden at vide det valgte vi en action film som handlede om danske vikinger. Sådan! (men jeg vil lade ordet gå videre til søren)

Tak skal du have =) Efter Bangkok ville vi til Cambodia. Vi ville nemlig meget gerne dertil for at se Angkor Wat, som er et kæmpe stort tempelkompleks. Det er så flot at det kaldes verdens 8. vidunder! Vi planlagde at rejse tog til grænsen, tage en taxa i 3 timer til byen Siem Reap, der ligger lige ved siden af Angkor Wat. Angkor Wat er det eneste som er værd at se i Cambodia, så efter 3 dage i Cambodia ville vi flyve til Laos, der er et spændende land som alle omtaler meget positivt. Vores flybilletter skulle hentes om eftermiddagen den 3. december, men vi nåede ikke at komme tilbage fra indkøbs- og biograftur, inden Jysk’s service kontor havde lukket. Derfor blev vi nød til at blive i Bangkok en dag ekstra.

Den 4. december: Den oprindelig plan var at tage morgentoget kl 5.30 fra Bangkok til grænsen til Cambodia, og derefter køre med taxa resten af vejen. Men det blev vi nød til at droppe, da vi jo blev nød til at vente på at Jysk’s service kontor åbnede. I stedet ville vi tage det næste tog til grænsen kl 17.30. Vi brugte dagen på at slappe lidt af på vores guesthouse og vente på at det blev tid til at tage afsted. Da det blev tid til at tage afsted opdagede vi pludselig, at toget i virkeligheden gik kl. 13.30. Vores nødløsning blev at tage bussen i stedet, men vi havde travlt, hvis vi skulle nå det. Vi kastede os ud i en taxa og bad om at blive kørt til Western Bus station. Men da vi kommer frem viser det sig, at det er den forkerte busstaion! En af Jysk’s service guider havde desværre givet os forkert information. Så vi kastede os påny ind i en taxa og skyndte os til Northern Bus station. Vi løb rundt i busterminalen for at finde det rigtige sted at købe billet. Vi fandt stedet og skyndte os ud til bussen. Klokken var nu 17.20 og bussen var programsat til at køre kl 17.15. Bussen holdt der heldigvis stadig. Der blev vi glade for thailændernes manglende evne til at overholde tidsplaner! Vi ankom til grænsen om aftenen efter grænseposten var lukket. Så vi var tvunget til at tage en overnatning på et guesthouse nær grænsen.

Den 5.december tog vi over grænsen til Cambodia. Da vi var kommet over grænsen så vi en lang række af transportable boder der tilsynladende var på vej ind i Thailand. Vi fandt en taxa og startede vores 3 timer lange køretur til Siem Reap. Vejen der går fra grænsen til Siem Reap er meget dårlig og ujævn. Rygtet siger, at flyselvskaber betaler transportministeren for ikke at forbedre vejen, så der er flere som tager med fly til Siem Reap. Om rygtet er sandt ved vi ikke, men vi mødte nogle som havde rejst rundt i Cambodia, og de fortalte at de andre veje i Cambodia er i langt bedre stand. Vores køretur var ikke komfortabel, men det var utrolig spændende at sidde og kigge på kulturen i landet. Da vi holdt ind til siden for at få benzin på, blev vi tilbudt at spise ristede græshopper. De nyder tilsynladende at spise dem som snacks. Viktor kunne godt leve uden. Men tro det eller lade være – jeg spiste faktisk en! Det smagte ret salt, ikke nogen særlig interessant smagsoplevelse.

Lige så snart vi var ankommet til Siem Reap tog vi en tuk tuk (trehjluet taxa) ud til Angkor Wat. Vi fandt ud af at det absolut ikke er uden grund at det bliver kaldt for verdens 8. vidunder! Templerne var meget flotte og imponerende. Først så vi templet Ta Prom. Templet er med bl.a. med i filmen "Tomb Raider" med Angelina Jolie. Lianer og trærødder snor sig gennem templet labyrintagtige gange og omfavner mure og altre som et spindelvæv. Derefter tog vi hen til The Bayon. Det har 54 kvadratiske tårne, og på hver sidde af hvert tårn er der et ansigt (se billede). The Bayon tog pusten væk fra en. Det var mystisk, flot og spændende. Derefter tog vi hen til templet som Angkor Wat, som også har givet navn til hele området. Dette tempel var lige så smukt som The Bayon. Gad hvide hvilke mystiske cermonier der har fundet sted her. Da solen skulle til at gå ned blev det pludseligt meget overskyet, så vi fik ikke mulighed for at se solnedgangen.

Næste dag (den 6. december) fik vi tilgengæld muligheder for at se solopgangen over templet Angkor Wat. Det var helt fantastisk at se de røde farver langsomt komme frem bag Angkor Wat og gøre himlen rødere og rødere, for til sidst at lade Ankor Wat stå i et ildrødt skær. Efter denne meget intense oplevelse tog vi ud og så et mindre kendt tempel, som vi havde helt for os selv, fordi det var saa tidligt.

Da det var så tidligt havde vi templet helt for os selv, og det var sjovt at kravle op ad de meget stejle trapper og kigge på templet helt for sig selv. Vi var stået op allerede kl. 4 for at se solopgangen. Efter en hurtig morgenmad tog vi ud til lufthavnen for at komme til Laos.

tirsdag den 4. december 2007

Oplevelser på Koh Tao

Så er det vist på tide at vi får opdateret vores blog! For vi har en masse oplevelser på Koh Tao vi kan fortælle om!

Som jeg også skrev i det forrige indlæg, så var det faktisk meningen at vi rigtigt skulle til Cambodia direkte efter Koh phangan d. 26 nov. Vi følte dog at vi manglede at nyde bounty strandende lidt mere og fandt frem til, at det kunne være spændende at tage et PADI dykker certifikat på Koh Tao. Vi ændrede derfor vores bus billet til Bangkok til d. 2 dec istedet for.

Også tog vi turen over havet til Koh Tao(en tur på et par timer). Vi søgte lidt på Google og fandt frem til en dansk dykker instruktørs telefon nummer. Og med krydsede fingre tog vi til "Coral Grand Resort".

Dét skulle senere vise sig at være en rigtig god ide. Vi startede nemlig samme dag på instruktøren Jonas hold. En virkelig flink dansker, som har bosat sig i Thailand med sin kone Moak. Men mere om ham senere!

Dykker eventyret var nemlig begyndt og hold da op hvor var det fedt!! Vores team bestod af 6 gutter incl. os.

( På billedet fra venstre: )

Viktor og Søren

2 briter, Lenni og Mike.

Richard fra England

og til sidst en rigtig flink fyr fra Argentina, Gonzalo!

Efter lidt teori blev dykker udstyret introduceret for os. Det består groft sagt af en tank med luft til ca. en 1 time under vand. En vest som hedder BCD som sørger for at holde fast på det hele. Også en masse slanger, en maske, bodysuit, svømme finner og snorkel. Vi øvede først alle teknikkerne i poolen og da Jonas kunne se at vi var fortrolige med det, gav han grøn lys til at vi skulle ud på åben vand næste dag.

Vi glædede os som var det til juleaften. Og vi blev ikke skuffet! Underverdenen er utrolig flot, og man glemmer alt andet og lever 100% i nuet.. vi så massevis af smukke koraler og fisk i alle tænkelige farver på ca. 12 meter under overfladen. Og når man først har fået styr på hvordan man bevæger sig- og trækker vejret under vand, så er det virkelig en fantastisk oplevelse, vi kun kan anbefalde.

Næste dag skulle vi igen ud og dykke og denne gang på 18 meter! Vi skulle op kl. 6 om morgen da det var et morgendyk. Vi var allerede blevet ret gode til at dykke, hvilket betød at vi gjorde de fleste ting per automatik(trække vejret osv. hehe), men vi kunne derfor koncentrere os mere om bare at nyde det. Sigtbarheden var også bedre, så det var faktisk endnu federe end dagen før.

Så var det tid til eksamen. 50 Spørgsmål om alt lige fra hvordan man planlægger et dyk, så man ikke får dykkersyge, til hvad der sker hvis man tager en oppustet ballon ned på bunden af havet.. Og efter ca. 1½ times tid, blev svarene afleveret og vi.... beestood heldigvis begge :) Så det var fantastisk, vi kan nu kalde os en del af "PADI" familen med 4 dyk bag os, wehuu.

Vi havde snakket en del med vores flinke dykker instruktør Jonas. Og det skulle vise sig at manden havde startet en DANSK(!!) restaurant på Koh Tao, med danske hakkebøffer, frikadeller og brændende kærlighed.. Med det samme fik vi selvfølgelig julelys i øjne og dagen efter vores bestået eksamen tog vi til den anden side af øen for at prøve lykken!

Søren bestilte ( selvfølgelig.... ) hakkedrenge, og jeg var med på en brændende kærlighed og så delte vi en omgang kartofler med brun sovs og frikadeller.. Vi sluttede af med en dessert bestående af brownies med is og vi bestilte samtidigt vores anden milk shake ( søren mango, viktor banan)

Havde vi spist bare en bid mere, var vores maver ( som vi har vendet til at acceptere nudler i en mdr. ) simpelthen nægtet vores kroppe at gå et eneste skridt!

Så Jonas satte en film på som vi så lidt af, og efter vi følgte os nogenlunde trygge, kom vores taxa som vi havde bestilt inden vi tog ud til "Cozy Restaurant". Sikke en aften.

Vi boede lige ned til stranden hvor der var en masse hyggelige barer, man kunne spendere aften på. Stemningen var meget mere stille og rolig, end på øen vi lige var kommet/"flygtet" fra. Så vi brugte nogle aftener på en bar der hedder Fizz. Her kunne man ligge og kigge op på den flotteste stjernehimmel thailand kan byde på. Virkelig fedt!

Den 1 dec. besluttede vi os for at leje en Kajak hver og opdage Koh Tao på egen hånd. Det skulle også vise sig at være en rigtig god ide. For vi havde en super fed tur, hvor vi både så krabber, snorklede og kom ud på Nangyuan som er en ø, eller faktisk 3 små øer lidt væk fra Koh Tao.. Her fandt vi de vildeste bounty strande vi nogensinde har set.. virkelig smukt.. og klart turen værd. Desværre turde vi ikke at tage kamara med (hvilket nok var en meget god idé) - så vi har besluttet os for en dag i fremtiden at tage tilbage dertil! :) for det var godt nok flot..

D. 2 dec skulle vi tilbage i Bangkok. Vi rejste dog om dagen. Hvilket gør, at man føler at man "spilder" dagen en smule på bare at sidde i en bus. Men vi ankom til bkk et par timer tidligere, end vi havde regnet med. Og hvad vi fik tiden til at gå med kan i læse i næste indlæg! :)

Dog kommer der lige lidt info: Vi er pt. i Cambodia! Vi har brugt dagen på at se angkor wat, men det kommer der meget mere info og billeder om senere(jah, vi er lidt bagud med de her blog indlæg.. sorry! :) ..

I morgen kl 4.45 tager vi ud til Angkor wat igen for at se sol opgangen.. også rejser vi til Laos kl 10.00 i fly. Så vi lander i Laos ca. kl 13:00 d. 6 dec

Galleriet er oppe at køre igen. Computeren vi bruger lige nu, nægter selvfølgelig bare at upload vores billeder til galleriet. Men vi satser snart på at finde en computer som er samarbejdsvillig!

Det var alt for nu.. Vi håber at alt ting går godt der hjemme og at i nyder julehyggen, for vi savner den nemlig! :)

Knus, kram og masser af tanker fra The danes on tour