tirsdag den 4. december 2007

Oplevelser på Koh Tao

Så er det vist på tide at vi får opdateret vores blog! For vi har en masse oplevelser på Koh Tao vi kan fortælle om!

Som jeg også skrev i det forrige indlæg, så var det faktisk meningen at vi rigtigt skulle til Cambodia direkte efter Koh phangan d. 26 nov. Vi følte dog at vi manglede at nyde bounty strandende lidt mere og fandt frem til, at det kunne være spændende at tage et PADI dykker certifikat på Koh Tao. Vi ændrede derfor vores bus billet til Bangkok til d. 2 dec istedet for.

Også tog vi turen over havet til Koh Tao(en tur på et par timer). Vi søgte lidt på Google og fandt frem til en dansk dykker instruktørs telefon nummer. Og med krydsede fingre tog vi til "Coral Grand Resort".

Dét skulle senere vise sig at være en rigtig god ide. Vi startede nemlig samme dag på instruktøren Jonas hold. En virkelig flink dansker, som har bosat sig i Thailand med sin kone Moak. Men mere om ham senere!

Dykker eventyret var nemlig begyndt og hold da op hvor var det fedt!! Vores team bestod af 6 gutter incl. os.

( På billedet fra venstre: )

Viktor og Søren

2 briter, Lenni og Mike.

Richard fra England

og til sidst en rigtig flink fyr fra Argentina, Gonzalo!

Efter lidt teori blev dykker udstyret introduceret for os. Det består groft sagt af en tank med luft til ca. en 1 time under vand. En vest som hedder BCD som sørger for at holde fast på det hele. Også en masse slanger, en maske, bodysuit, svømme finner og snorkel. Vi øvede først alle teknikkerne i poolen og da Jonas kunne se at vi var fortrolige med det, gav han grøn lys til at vi skulle ud på åben vand næste dag.

Vi glædede os som var det til juleaften. Og vi blev ikke skuffet! Underverdenen er utrolig flot, og man glemmer alt andet og lever 100% i nuet.. vi så massevis af smukke koraler og fisk i alle tænkelige farver på ca. 12 meter under overfladen. Og når man først har fået styr på hvordan man bevæger sig- og trækker vejret under vand, så er det virkelig en fantastisk oplevelse, vi kun kan anbefalde.

Næste dag skulle vi igen ud og dykke og denne gang på 18 meter! Vi skulle op kl. 6 om morgen da det var et morgendyk. Vi var allerede blevet ret gode til at dykke, hvilket betød at vi gjorde de fleste ting per automatik(trække vejret osv. hehe), men vi kunne derfor koncentrere os mere om bare at nyde det. Sigtbarheden var også bedre, så det var faktisk endnu federe end dagen før.

Så var det tid til eksamen. 50 Spørgsmål om alt lige fra hvordan man planlægger et dyk, så man ikke får dykkersyge, til hvad der sker hvis man tager en oppustet ballon ned på bunden af havet.. Og efter ca. 1½ times tid, blev svarene afleveret og vi.... beestood heldigvis begge :) Så det var fantastisk, vi kan nu kalde os en del af "PADI" familen med 4 dyk bag os, wehuu.

Vi havde snakket en del med vores flinke dykker instruktør Jonas. Og det skulle vise sig at manden havde startet en DANSK(!!) restaurant på Koh Tao, med danske hakkebøffer, frikadeller og brændende kærlighed.. Med det samme fik vi selvfølgelig julelys i øjne og dagen efter vores bestået eksamen tog vi til den anden side af øen for at prøve lykken!

Søren bestilte ( selvfølgelig.... ) hakkedrenge, og jeg var med på en brændende kærlighed og så delte vi en omgang kartofler med brun sovs og frikadeller.. Vi sluttede af med en dessert bestående af brownies med is og vi bestilte samtidigt vores anden milk shake ( søren mango, viktor banan)

Havde vi spist bare en bid mere, var vores maver ( som vi har vendet til at acceptere nudler i en mdr. ) simpelthen nægtet vores kroppe at gå et eneste skridt!

Så Jonas satte en film på som vi så lidt af, og efter vi følgte os nogenlunde trygge, kom vores taxa som vi havde bestilt inden vi tog ud til "Cozy Restaurant". Sikke en aften.

Vi boede lige ned til stranden hvor der var en masse hyggelige barer, man kunne spendere aften på. Stemningen var meget mere stille og rolig, end på øen vi lige var kommet/"flygtet" fra. Så vi brugte nogle aftener på en bar der hedder Fizz. Her kunne man ligge og kigge op på den flotteste stjernehimmel thailand kan byde på. Virkelig fedt!

Den 1 dec. besluttede vi os for at leje en Kajak hver og opdage Koh Tao på egen hånd. Det skulle også vise sig at være en rigtig god ide. For vi havde en super fed tur, hvor vi både så krabber, snorklede og kom ud på Nangyuan som er en ø, eller faktisk 3 små øer lidt væk fra Koh Tao.. Her fandt vi de vildeste bounty strande vi nogensinde har set.. virkelig smukt.. og klart turen værd. Desværre turde vi ikke at tage kamara med (hvilket nok var en meget god idé) - så vi har besluttet os for en dag i fremtiden at tage tilbage dertil! :) for det var godt nok flot..

D. 2 dec skulle vi tilbage i Bangkok. Vi rejste dog om dagen. Hvilket gør, at man føler at man "spilder" dagen en smule på bare at sidde i en bus. Men vi ankom til bkk et par timer tidligere, end vi havde regnet med. Og hvad vi fik tiden til at gå med kan i læse i næste indlæg! :)

Dog kommer der lige lidt info: Vi er pt. i Cambodia! Vi har brugt dagen på at se angkor wat, men det kommer der meget mere info og billeder om senere(jah, vi er lidt bagud med de her blog indlæg.. sorry! :) ..

I morgen kl 4.45 tager vi ud til Angkor wat igen for at se sol opgangen.. også rejser vi til Laos kl 10.00 i fly. Så vi lander i Laos ca. kl 13:00 d. 6 dec

Galleriet er oppe at køre igen. Computeren vi bruger lige nu, nægter selvfølgelig bare at upload vores billeder til galleriet. Men vi satser snart på at finde en computer som er samarbejdsvillig!

Det var alt for nu.. Vi håber at alt ting går godt der hjemme og at i nyder julehyggen, for vi savner den nemlig! :)

Knus, kram og masser af tanker fra The danes on tour

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Ja, formentlig sa det er